Bare rolig, det er ikke fordi jeg er blevet ramt af en mid-life-krise, at triatlon nu bliver en del af min hverdag. Derimod har jeg sagt ja til, at samle trådene omkring Garmin Challenge Herning – et triatlonstævne med forventet 1500 deltagere i 2021.

Challenge Herning har været afholdt af en lokal arrangør, under ChallengeFamily-brandet i årrække, men blev i 2020 aflyst grundet COVID-19, hvorefter den lokale arrangør opgav at føre løbet videre. I den forbindelse har Challenge Family selv ønsket at tage løbet ind, men fortsat arbejde med et lokalt team, som kender de lokale forhold samt skriver og taler dansk.

Her har jeg så været så heldig at blive den lokale Race Director, som har ansvaret for det praktiske omkring afviklingen af triatlonstævnet Garmin Challenge Herning.

I 2021 blev stævnet afviklet efter flere udfordringer, bl.a. en ændring af den oprindelige dato i juni, til en ny dato i september.

I 2022 afvikles Garmin Challenge Herning lørdag d. 11. juni, hvor vi håber på at 2-3 dobbelt så mange som i 2021, vælger at stille til start.

Garmin Challenge Herning sitemap